Handelsbetingelser

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER (varer)

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på Supermen.dk

Supermen.dk ejes af MEN / Super FA ApS, CVR-nr. 29780285, adresse Søndergade 15, 8700 Horsens, tlf. 76 27 91 11, og e-mailadresse info@supermen.dk.

Aftalerne indgås på dansk.

Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via Supermen.dk og ikke ved køb i vores fysiske butik. Erhvervsdrivende har ikke fortrydelsesret. 

Betaling og levering

Vi modtager betaling med Dankort, Visa, MasterCard, MobilePay.

Beløbet trækkes først, når varen afsendes.

Hvis du har bestilt flere varer, og en af varerne er i restordre, trækker vi først betalingen for denne vare, når varen afsendes.

Priserne er angivet i danske kroner. Oven i prisen skal tillægges prisen for fragt. Du vælger fragtformen i slutningen af bestillingsforløbet. Der kan evt. pålægges betalingsgebyr, afhængig af den valgte betalingsform. 

Ved forsinket levering, oplyser vi herom hurtigst muligt. Er varen ikke nået frem 7 dage efter den oprindelige leveringsdato, har du ret til at ophæve købet.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig i forbindelse med købet, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 100 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde købet.

Vi tilbagefører automatisk pengene til samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre andet er aftalt. 

Hvis du returnerer dit køb i vores fysiske butik, refunderer vi pengene til samme betalingsmiddel som du benyttede ved købet. 

Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til: MEN a/s, Søndergade 15, 8700 Horsens, Danmark

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Vi modtager ikke pakker, som er afsendt på efterkrav. 

Du kan også fortryde købet ved at aflevere din pakke personligt i vores butik i Horsens.

Vi leverer varen 2-4 hverdage efter dit køb. Vi leverer varerne med GLS. Vi leverer til Danmark

Fortrydelsesret

Du har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 100 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer. Se om tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved fortrydelse nedenfor.

Fortrydelsesfristen udløber 100 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.

Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse.

Hvis du har bestilt flere partier eller dele løber fortrydelsesfristen fra du, eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse.

Hvis det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får den første vare i fysisk besiddelse.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Sådan udnytter du fortrydelsesret

Du fortryder ved at give os besked om, at du fortryder. Du kan fx sende en e-mail eller ringe til os, hvor du oplyser, at du fortryder til MEN, Søndergade 15, 8700 Horsens, telefonnummer 76279111, og info@supermen.dk. Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder.

Du kan benytte lovens standardfortrydelsesformular, som er gengivet sidst i disse salgs- og leveringsbetingelser, men det er ikke obligatorisk. Hvis du gør det, kvitterer vi straks pr. mail for modtagelse af din fortrydelse. Fortrydelsesformularen bliver sendt til dig sammen med vores bekræftelse af købet.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Returnering af varen og returomkostninger

Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende eller aflevere varen til os eller til Søndergade 15, 8700 Horsens uden unødig forsinkelse og senest 100 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 100 dage.

Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.

Du skal selv betale for returneringen af varen.

Tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse

Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger. Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne.

Hvis du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, får du dog ikke merudgiften refunderet.

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. 

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Afprøvning af varen og emballage

Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.

Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.

Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen.

Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer. Du må gerne undersøge og prøve varen på samme måde, som man må i en forretning. Dvs. tøj må prøves, men ikke bruges til en fest, og prismærket må ikke klippes af. 

Reklamation – Hvis der er noget galt med varen

Du har som forbruger 24 måneders reklamationsret efter købeloven. Det betyder, at hvis varen har en mangel, og du reklamerer rettidigt, har du ret til i første omgang at få varen repareret eller ombyttet. Hvis det ikke kan ske, eller det ikke sker inden rimelig tid, kan du efter omstændighederne få pengene tilbage eller afslag i prisen.

En mangel er fx en fabrikations- eller materialefejl, eller en forkert oplysning om varen. Derimod er almindelig slitage, eller skader du selv har påført varen, ikke en mangel.

Opdager du en mangel, skal du reklamere til os ”inden rimelig tid”. Vi anbefaler, at du klager hurtigst muligt, navnlig hvis der er tale om transportskader. Reklamerer du inden 2 måneder efter, at manglen er opdaget, er det dog altid inden for rimelig tid. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige og nødvendige fragtomkostninger.

Mener du at varen har en mangel, beder vi dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. 

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Gem postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track- and trace-nummer.

Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.

Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage.

Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@supermen.dk.

Scroll to Top